30 motionister svedte tran i Medius

Alle 30 cykler var besat, da Medius Filtness fredag formiddag skyllede en ekstra omgang tre-timers nytårsspinning ned med boblende champagne.

De tre instruktører Sanne Brink Rasmussen, Rikke Ruby og Søren Olesen havde taget initiativ til arrangementet.

- Der var så stor interesse, at vi var nødt til at låne ekstra cykler i Brørup, fortæller Søren Olesen.

Han håber, cykelturen kunne blive en nytårstradition.

Medius var vært med forfriskninger og til sidst blev der ønsket godt nytår i champagne.