Tilmelding
Så starter tilmeldingen til forårsfesten 2006!!
Tilmeldingen kan foregå til en af festambassadørerne - se den komplette liste ved at klikke på "Ambassadører" til venstre. Festambassadørernes selskab vil blive placeret ved samme bord til festen.
Hvis man selv har et "selskab", som man ønsker at tilmelde, skal man kontakte festudvalget og man vil få nærmere information tilsendt.
Man kan også tilmelde sig festen ved blot at kontakte festudvalget direkte. Disse personer vil så blive placeret ved samme bord til festen.
Seneste tilmelding er fredag den 17. marts 2006. Vi vil dog meget gerne have tilbagemeldinger løbende, da vi ligesom sidste år vil lave et barometer over antal forventede tilmeldinger. Barometeret vil blive opdateret i takt med, at vi hører fra festambassadørerne. Man skal blot sende en mail til sol@elvis.dk og skrive det antal personer, som har tilkendegivet, at de ønsker at deltage. Man er naturligvis også velkommen til ringe.
I forbindelse med tilmeldingen er det også din opgave at samle pengene ind for dit selskab. Tilmelding af dit selskab skal foregå samlet og meget gerne lidt tid før seneste tilmelding. I festudvalget er det Søren Olesen, som står for modtagelsen af tilmeldingerne, og det er også ham du skal afregne med. Ved afregning vil du modtage alle billetterne, som du skal dele ud til dit selskab.
Prisen for deltagelse i festen er kun 225 kroner, som dækker indgangsbilletten med mad, underholdning og musik.




