Borgerservice

Borgerservice i Holsted rykker ind på biblioteket. Det sker ud fra et ønske om at yde borgerne en bedre service i form af mere brugervenlige åbningstider

Fra og med mandag den 5. oktober overtager biblioteket i Holsted den borgerservicebetjening, som Områdekontoret i Holsted hidtil har ydet. 

Det vil sige, at borgere i Holsted, der ønsker personlig betjening i forbindelse med for eksempel flytning, pladsanvisning, forskudsregistrering og sygesikring fra den dag skal bevæge sig hen på biblioteket, der ligger på samme vej og er nabo til områdekontoret. 

Her vil de blive betjent af bibliotekspersonalet, som er blevet uddannet til at varetage de nye opgaver. I starten vil en medarbejder fra den gamle borgerservice dog være tilknyttet. 
Ordningen skal i første omgang køre som forsøg i et halvt år. Herefter er det op til politikerne at beslutte, om ordningen med, at biblioteket tager sig af borgerservice i Holsted, skal fortsætte. 

Forsøget skal ses på baggrund af et ønske om at give borgerne en bedre service, forklarer borgerservicechef i Vejen Kommune, Jane Ussing. 
⿝Ordningen betyder, at borgerne nu kan blive borgerservicebetjent i bibliotekets normale åbningstider, som vi tror harmonerer bedre med borgernes behov og muligheder for at benytte servicen⿝. 

Holsted Bibliotek har åbent ⿿ også for borgerservice ⿿ mandage kl. 13-19, tirsdage kl. 13-16, onsdage kl. 10-16, torsdage 13-19 og lørdage kl. 10-13. Fredage er biblioteket lukket. 

Statistikken viser, at borgerservice på Områdekontor Holsted sidste år havde under 400 personlige henvendelser med et gennemsnit på 7,3 henvendelser pr. uge. Første halvår i år er dette tal faldet yderligere til gennemsnitlig 5,9 henvendelser pr. uge. 

Det skal understreges, at de øvrige opgaver og funktioner på Områdekontor Holsted fortsætter uændret. Altså skal man stadig henvende sig her, hvis man for eksempel har spørgsmål angående byggetilladelse. 

------------------------------------------------------------------------------------------- 
Yderligere oplysninger fås hos borgerservicechef, Jane Ussing, tlf. 7996 6500, email: ju@vejenkom.dk.